onsdag den 19. januar 2011

En udfordring

Jeg er meget glad for at have kontrol. Jeg vil gerne gøre tingene perfekt. Jeg er ikke god til forandring, og jeg har det bedst med at vide, hvad jeg skal om 2 måneder.

I år fylder jeg 40!! Og det har helt uventet kastet mig ud en midtvejskrise. Jeg har helt banalt taget mit liv op til revision. Mit arbejdsliv, mit familieliv og andre afkroge af livet.

Det betyder, at jeg har givet mig selv en udfordring. Jeg har sagt mit job gennem 6½ år op, og pr. 1 februar har jeg ikke noget arbejde. Udfordringen er ganske simpelt at finde ud af, hvad jeg så har lyst til.

Beslutningen har været længe undevejs, men da den var truffet føltes det meget let og rigtigt. Til min store forundring sagde alle mennesker til mig: "Hold op, hvor er du modig", når jeg fortalte dem om det. Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det. Men måske havde de ret?

Så blev jeg pludselig bange og tænkte, at måske var jeg slet ikke så modig, som beslutningen krævede det. Jeg har faktisk endnu ikke fundet ud af, om det passer. Men nu er det for sent, og jeg fortryder det heldigvis ikke.

Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg håber, at jeg finder ud af det med tiden.

Hæng på og hør hvordan det går!!

2 kommentarer:

  1. Find din passion, gør det du synes der er sjovt, omgiv dig med de mennesker der inspirerer dig og du udvikler dig med, find ud af hvordan du tjener penge på din passion... så er den i hus! En ting er dog sikkert: det kommer ikke bare af sig selv - det kræver hårdt arbejde, vedholdenhed, vilje, et godt netværk, og ikke mindst troen på at uanset hvor skæv en ide eller forretningskoncept man har - så vil man det og tror på sig selv! Jeg er overbevist om du har det i dig, det er måske tættere på end du selv tænker...

    SvarSlet
  2. Søde! Du har en del af æren - resten er vist op til mig selv.

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.