søndag den 1. september 2013

Applikation på tøj


En af de nemmeste måder at dekorere sit tøj på og give det et mere personligt udtryk er ved at applikere eller brodere på det. På denne nederdel har jeg gjort begge dele.


Nederdelen er syet i sort denim efter mit Nørgaard look a like mønster. Da jeg syede den, syntes jeg, at det kunne være sjovt at give det sorte lidt modspil, så i stedet for at skjule lukningen med en usynlig lynlås og en trykknap, valgte jeg at sy en synlig lynlås i og lukke den foroven med en stor rød knap.


Men det var ikke nok til at bryde den sorte flade, så jeg tilføjede yderligere liv i form af en grafisk blomstereng af runde filtcirkler i forskellig størrelse.

 
 
Blomsterstilken er syet med en rød stikning, og dernæst er de forskellige cirkler syet på enten i hånden eller på maskine. Nogle steder har jeg strøget endnu en cirkel ovenpå ved hjælp af vliesofix.

Til sidst har jeg broderet på cirklerne enten i hånden eller på maskine med en tæt zig-zag.


Hvis du vil lære mere om applikation, så tag et kig på det kursus, som jeg underviser i på Gladsaxe Oplysningsforbund i november måned.

3 kommentarer:

  1. Ej hvor er det vaks!!!!
    Tak fordi du deler

    SvarSlet
  2. applikationerne og broderierne er pæne, og bryder fladen smukt, synes og jeg er VILD med den farvede lynlås!

    SvarSlet
  3. Binemor - tak for ros! Deler gerne og suger også til mig fra andre blogs. Har lige været en tur forbi din, mange lækre sager!!'

    Kristina - tak! Jeg er også lidt pjattet med den røde lynlås. Har ladet mig inspirere af Mads Nørgaard, som er rigtig god til lynlås, snore og knapper i kontrastfarver.

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.